Onsdag d. 1. marts 2023 kl. 18.30
Showet inkluderer velkomstdrinks og starter kl. 19.30
Fra Skjern til Varnæs
I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte TV-serier – nemlig Matador.
Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Forestillingen tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden.